Hund og andre forhindringer
Bagsidetekst
Jensen, husskaden Knud og hunden Madstiffen beslutter sig for at flytte fra Spanien og hjem til Danmark. Men det er ikke helt lige til at finde hoved og hale i det offentliges mærkværdige krav og alt det, der er gået ned ad bakke for det gamle hjemland.
Fabulerende samfundssatire især for fans af de øvrige bind i serien "Hundedage"
Forfatter Per Lau Jensen
Per Lau Jensen (født i 1954) er en dansk forfatter, som har et CV, der tager pusten fra de fleste. Hvis vi skal håndplukke tre jobtitler ud fra et sindssygt CV, kan vi nævne: Racerkører, sanitør og ejendomsmægler. Men listen er alenlang.
Ved siden af sine mange professeioner har Per Lau Jensen altid skrevet. Alt muligt, som han selv siger. Dansk stil var det eneste, Per tog alvorligt i skolen, og det er heldigvis senere hen blevet til et flot forfatterskab. Han i sit voksne liv været bosat i Nordsjælland, England, Skåne og på Costa del Sol. Efter 14 år som udlandsdansker er Per Lau Jensen vendt tilbage til Danmark, og han bor i dag på Lolland.