Hedeslottet
Bagsidetekst
Else-Marie vågner en morgen og finder ud af, at hun er arving til en formue og farmorens slot, som hun husker fra barndommen.
Hun siger både sit arbejde og det værelse hun lejer op og tager rejsen til Jylland for at se slottet, som nu skal være hendes nye hjem.
Da hun sætter sine fødder på slottets dørtærskel, er der noget, der ikke er, som det skal være. Underlige ting sker omkring hende og hun begynder at få bange anelser. Er der nogen på slottet, der vil hende ondt? Har hun også arvet fjender, hun ikke vidste fandtes?
Hedeslottet er rendyrket nostalgisk romantik.
Forfatter Erling Poulsen
Erling Poulsen, 1919-95, dansk forfatter af populærlitteratur, der under eget navn og flere pseudonymer, bl.a. Bodil Forsberg og Eva Steen, skrev føljetoner til ugebladet Familie Journalen, hvor fiktionsstoffet var medvirkende til magasinets store oplagstal i 1960’erne og 1970’erne.